Frikadeller

en opskrift fra www.rogilds.dk

Denne opskrift giver lækre saftige frikadeller, der er lige velegnet med stuvet eller gammeldags hvidkål eller som en lun frokostret. Dette er en sønderjydsk opskrift, der rasp i stedet for mel, og derfor bliver frikadellerne saftigere og lækrere.

Ingredienser:

½ kg kalvefars
½ kg svinefars
1½ spsk hakket løg
2 spsk. rasp
1 æg
½ tsk salt
½ tsk allehånde
½ tsk peber
1 dl danskvand
olie til stegning

Fremgangsmåde:

Hæld alle ingredienser i en skål og mix dem med en håndmixer i ca. 3 minutter. Dette kan gøres med en træske, men så skal væsken blandes med ægget og langsomt blandes i kødet og løget. Lad blandingen hvile i køleskabet i mere end 15 minutter.

Opvarm olien i en stegepande. Brug en spiseske til at forme frikadellerne. Dyp skeen i den varme olie og form frikadellerne til en pæn rund form. Placér frikadellerne i panden og skru ned, når panden er fyldt. Frikadellerne skal stege i ca. 4-5 minutter på hver side. Hæv temperaturen i en kort tid ,efter at frikadellerne er blevet vendt.

Copyright 2009-2023, Rogilds. All rights reserved