Grønkålssuppe

en opskrift fra www.rogilds.dk

Grønkål er lækkert, sundt og fuld af vitaminer. Denne suppe er en af de klassiske danske vinterretter der holder os ovenpå i de mørke og kolde måneder.

Ingredienser:

1 stok grønkål (ca. 1kg) eller 750g frosset
1½ kg svinebryst
2½ l vand
6-8 kartofler
6-8 gulerødder
ca ½ selleri
3 porrer
salt
12 hele peberkorn

Tilbehør:
sennep
groft rugbrød

Fremgangsmåde:

Kom kødet i en gryde med vand, der dækker og bring det langsomt i kog. Skum suppen godt, når den koger, så alle urenheder kommer væk. Skræl kartofler, gulerødder og selleri. Skyl porrerne og skær dem i ringe. Tilsæt grønsagerne, salt og hele peberkorn til suppen og kog dem i ca. 30 minutter. Tag grønsagerne op og skær dem i mindre stykker. Kødet koger videre i ca 1½ time

Hvis der anvendes frisk grønkålen skylles det grundigt i vand og drypper af. Derefter Hakes den fint. Tag kødet op og tilsæt kål og grønsager og bring suppen i kog og lad simre i yderligere 10 minutter. Server suppen rygende varm med kødet skåret i skiver, sennep og groft rugbrød.

Copyright 2009-2021, Rogilds. All rights reserved