en opskrift fra www.rogilds.dk
Her er vores families opskrift på at lave denne klassiske danske ret. Vi har hver vores egne variationer, jeg putter dobbelt så meget karry i, og tilsætter masser af hvidløg, chili og muskatnød til kødbollefarsen.
Ingredienser:
500 g hakket svinekød
|
100 ml rasp
|
1 stort finthakket løg
|
1 æg
|
salt og peber
|
Saucen:
|
40 g smør
|
1 spsk karry
|
1 hakket løg
|
1 æble i små tern
|
1 stor porre
|
2 spsk mel
|
ca 500 ml bouillon fra kødbollerne
|
100 ml fløde 13%
|
Fremgangsmåde:
Kødet, rasp, æg og salt og peber æltes sammen med hænderne i en passende stor skål. Ælt ca. 10 minutter. Lad farsen hvile i køleskabet i ca. ½ time. Rul nu halvstore kødboller på håndfladerne, som almindelige boller. Put dem i en gryde med rigelig saltet vand eller bouillon og lad dem koge op et par gange. Gem vandet til saucen.
Karrysauce: Smelt smørret i en gryde sammen med karryen. Svits løg, porre og æble deri, inden melet tilsættes. Bag det sammen og tilsæt bouillonen lidt ad gangen. Kog saucen i ca. 10 minutter og smag til med salt og peber. Tilsæt fløden. Server kødbollerne i saucen sammen med kogte ris. Som tilbehør kan der serveres revne gulerødder, kokosmel, rosiner, skivede bananer, syltede rødbeder i tern.
Copyright 2009-2023, Rogilds. All rights reserved