Ungarsk Champignonsuppe

en opskrift fra www.rogilds.dk

En lækker og lidt anderledes champignonsuppe. Den smager fantastisk og er hurtig og nem at lave. Den smager som en normal champignonsuppe, og har så delikate aromaer fra dild og paprika.

Ingredienser:

25 g smør
1 stort hakket løg
500 g skivede champignon
2 tsk tørret dild
1 spsk paprika
1 spsk soyasauce
4 dl kyllingebouillon
2 dl mælk
3 spsk mel
2 spsk citronsaft
evnt friskhakke persille
1 dl piskefløde
salt og peber

Fremgangsmåde:

Smelt smørret i en tykbundet gryde og sautér løg til de er klare, ikke brunede. Tilsæt de skivede champignon og lad dem sautére med i en fem minutters tid. Tilsæt bouillon, dild, soyasauce og paprika, skru ned for varmen og lad suppen simre svagt under låg i 15 minutter.

Rør mælk og mel sammen i en skål og tilsæt blandingen til suppen under omrøring. Dæk til igen og lad simre videre ved svag varme i 15 minutters til indtil champignonerne er møre. Rør citronsaft, fløde og evnt. hakket persille i og varm op igen. Denmå ikke koge.

Servér med det samme, evnt med en klat creme fraise, et drys paprika og godt brød til.

Copyright 2009-2021, Rogilds. All rights reserved