Dybstegt Camenbert

en opskrift fra www.rogilds.dk

En virkelig lækker dessert som jeg helt havde glemt indtil den pludseligt var på menukortet på Café Mocca i Præstø. Den er nem at lave og er spændende anderledes. Servéres med hjemmelaver solbærsyltetøj og hvad man ellers finder lækkert.

Ingredienser:

1 lille camenbert
50 g mel
1 æg
75 g rasp
1 l neutral olie
solbærsyltetøj, ribsgelé, sennep, toast

Fremgangsmåde:

Del camenberten i 8. Hæld mel, rasp og sammenpisket æg i hver sin skål. Vend camenbertstykkerne i mel, så i æg, så rasp, så æg igen, og endeligt i raspen en gang til og læg dem til side på en tallerken. Varm olien op i en gryde. Man kan checke at olien er varm nok ved at stikke spidsen af en tændstik (ikke svovlet) ned i olien. Hvis det syder er den klar. Steg 2 camenbertstykker af gangen indtil de er sprøde og gyldne, ca. 1-1½ minut. Læg camenbertstkkerne på fedtabsorberende papir og gentag med resten. Servér med det samme med solbærsyltetøj, lidt ribsgelé rørt op med lidt dijonsennep og evnt. et stykke toast.

Copyright 2009-2020, Rogilds. All rights reserved