Pomodorokylling

en opskrift fra www.rogilds.dk

En lækker ret der, med sin fløjlsbløde sauce, passer super godt til pasta. Prøv den med hvidløgsspaghettien. Opskriften her er beregnet til 4 personer, men er nem at gange op.

Ingredienser:

2 kyllingebryster
2 spsk mel
2 spsk olivenolie
½ dl vodka
1 dl kyllingebouillon
½ dl piskefløde
250 g halverede cherrytomater
saften af ½ citron
1 dl finthakkede forårsløg
salt & peber

Fremgangsmåde:

Skær kyllingebrysterne i halve på langs. Bank kyllingestykkerne så de er ½ cm tykke. Hæld melet i en tallerken og tilsæt salt og godt med peber. Vend kyllingestykkerne i melet og brun kyllingestykkerne ved mellemvarme i ca. 2-3 minutter på hver side.

Kog panden af med vodkaen. Tilsæt fløde og bouillon og lad det koge 2-3 minutter, indtil saucen tykner. Tilsæt de halverede tomater og citronsaften og bring saucen til en simren. Læg kyllingestykkerne i saucen og varm dem igennem i ca. 1 minut på hver side.

Servér med pasta, f.eks. hvidløgsspaghetti, drysset med de hakkede forårsløg.

Copyright 2009-2021, Rogilds. All rights reserved