Sesambrød Med Rug

en opskrift fra www.rogilds.dk

Her er et lækkert og fyldigt brød til bagemaskinen. Det smager fantastisk, er sundt og fylder godt i maven. Det er velegnet som suppebrød og til røget eller saltet kødpålæg.

Ingredienser:

2½ dl vand
½ dl youghurt eller andet surmælksprodukt
½ pakke gær
8 g salt
8 g sukker
¼ dl sesamfrø
¼ dl olivenolie
125 g rugmel (gerne groft)
375 g god hvedemel

Fremgangsmåde:

Tilsæt ingredienserne som beskrevet i manualen til din maskine. Rækkefølgen ovenfor skulle være korrekt. Sæt maskinen på mørk skorpe. Jo bedre mel man kan få fat i des bedre. Det tager mindre end 2 minutter at lave dette herlige brød, og det er perfekt som sandwich og frokostbrød.

Bagemaskineopskrifter kan sagtens bages i ovnen. Dobbel opskriften, og bland ingredienserne i din røremaskine. Sørg for at ælte dejen i mindst 10 minutter. Hæld dejen i en form og bag ved 190°C, indtil brødet er gennembagt (30-40 minutter). Det tester man ved at banke det i bunden. Hvis det lyder hult, er brødet færdigt.

Copyright 2009-2021, Rogilds. All rights reserved