en opskrift fra www.rogilds.dk
Her er en lækker klassisk mørbradgryde med masser af mørbrad, champignon, bacon og cocktailpølser, i en lækker fløde og paprikasauce med et lille touch af cayenne. Det bliver ikke meget bedre end det.
Ingredienser:
1 svinemørbrad
|
200 g cocktailpølser eller 3 gode frankfurtere
|
4 skiver bacon i tern
|
250 g champignon i skiver
|
1 hakket løg
|
1 spsk mel
|
1-2 spsk paprika eller sød chili
|
1 lille dåse tomatpuré
|
3 dl kalvebouillon
|
1 dl fløde
|
smør og olivenolie til stegning
|
salt og peber
|
cayennepeber efter smag
|
Fremgangsmåde:
Afpuds mørbraden og skær den i 2-2½ cm bøffer. Tryk bøfferne lidt flade med håndroden. Smelt smørret i en tykbundet gryde, tilsæt olivenolie, og brun mørbradbøffer og pølse til de er gyldne. Tag kødet op af gryden, og svits løg og bacon i gryden. Tilsæt champignon efter et par minutter, og lad det simre ved middelvarme i en fem minutters tid.
Rør bouillon, mel, paprika, cayenne og tomatpuré sammen, og rør det ud i gryden. Læg køddet tilbage i gryden. Tilsæt evnt. mere væde hvis det er nødvendigt. Saucen skal være tyk til kartofler, og mindre tyk til f.eks. ris. Lad Mørbradgryden simre med lav varme i en 5-6 minutter, og rør så fløden i.
Smag til med salt og peber, og servér med kartofler, kartoffelmos, ris, eller med et rigtigt godt rustikt stykke brød.
Copyright 2009-2021, Rogilds. All rights reserved