Stegte Skrubber med Basilikum

Udskriv opskrift

Denne fiskeret er til dem, der elsker en hurtig og frisk ret, der smager godt og er nem at tilberede.

Ingredienser:

4 skrubber eller rødspætter
mel til panering
salt og paber
smør til stegning
finthakket frisk basilikum
citron

Fremgangsmåde:

De rensede fisk trækker med et drys salt i 10 minutter. De aftørres med køkkenpapir, inden fisken vendes i mel, der er krydret med salt og peber. Fisken brunes på begge sider, til fiskekødet kan løses fra benet.

Læg fisken på et varmt fad og kom friskhakket basilikum på panden sammen med en god klat smør. Lad det bruse op, kom lidt over skrubberne og server resten til. Hertil serveres desuden kogte kartofler og citronbåde og evt. gulerodssalat.

Denne opskrift er blevet vist 3.984 gange