Kryddersild med Cremefraiche

Udskriv opskrift

Denne sild mangler aldrig på mit frokostbord. Alle, der kan lide kryddersild, elsker den, og der er altid spist helt op.

Ingredienser:

100 ml kryddersild eller 4 kryddersildefileter (1dl)
200 ml eddike (2dl)
50 ml olie (½dl)
3-4 spsk sukker
1 finthakket løg
peber
Dressing
1 bæger cremefraiche
2 spsk vineddike
salt, peber
½ rød peber
2 spsk purløg
2 spsk dild

Fremgangsmåde:

Hvis du selv vil lave kryddersildene, købes fileterne og udvandes kun lidt, inden de kommes i en lage af de første 5 ingredienser og stilles koldt i ca 1 døgn, før du kan tilberede dem på forskellig vis.

Pisk olien i eddiken og rør sukker og peber i. Skær fileterne i passende skrå stykker og læg dem i en skål. Hæld marinaden over. Stilles koldt 1 døgn. Nu tages fileterne op og arrangeres i et aflangt fladt fad langs begge sider. I midten hældes cremefraichen, der er rørt sammen med vineddike, forårsløg og peberfrugt. Gem halvdelen af forårsløg og peberfrugt til pynt. Drys rigeligt med dild over.

Serveres med rugbrød.

Denne opskrift er blevet vist 9.162 gange