Butterdejssnacks

Udskriv opskrift

Her er nogle dejlige snacks, som er hurtige at bage. De er dejlige som snacks sammen med champagnen kl 12 nytårsnat. Bag bare mange af dem, de skal nok blive spist. De kan fyldes med forskellige ting. Her er nogle forslag: Olivenpasta, tomatsauce drysset med oregano og ost, smør drysset med sesamfrø eller reven ost og paprika... find selv på flere

Du kan selv lave butterdej.

Ingredienser:

450 g optøede butterdejsruller( 2 stk)
100 g olivenpasta
4 spsk tomatpure
100 g reven ost
20 g smeltet smør
3 spsk sesamfrø
salt, peber
paprika, oregano
1 æg til pensling

Fremgangsmåde:

Optø butterdejen og rul ud, 2 stykker af hver rulle. Smør tomatpure ud over den ene plade, drys ost og oregano på og rul pladen sammen fra den lange ende som en roulade. Den næste plade laves på samme måde med olivenpasta. Den næste pensles med smør og drysses med sesamfrø. Den sidste med reven ost og paprika.

Pak rullerne ind i bagepapir og lad dem hvile køligt til næste dag. Læg bagepapir på en bageplade og skær rullerne ud i 2½ cm skiver, der trykkes let sammen og lægges på pladen. Pensl med æg og bag dem i ovnen ved 200 grader (390F) i ca 20 minutter. Der bliver ca 50 stykker af denne portion.

Denne opskrift er blevet vist 12.481 gange