Knækbrød

Udskriv opskrift

Knækbrød skal rulles meget fint ud, ellers bliver de seje.

Ingredienser:

50 g gær
100 ml vand (1dl)
300 g rugmel eller andet groft mel
175 g hvedemel
150 g smør
150 ml mælk (1½dl)
1½ tsk salt
evt 2 tsk kommen

Fremgangsmåde:

Opløs gæren i det lunkne vand. Bland hvedemel og rugmel/grovmel sammen og hæld ca ¼ i gærblandingen. Rør rundt og lad det stå tildækket ca ½ time. Smelt smørret i mælken, det må kun være håndvarmt, og hæld det i gærblandingen sammen med resten af melet og salt, evt kommen. Ælt til en fast , glat dej og stil det til hævning igen i ½ time. Ælt dejen igennem og del den op i ca 15 stykker. Rul hvert stykker ud på bordet til ca 12 cm , udstik et rundt hul i midten med et lille snapseglas. (de udstukne stykker kan laves til en ekstra knækbrød). Bag dem i ovnen ved 220 grader (430F) ca 20 minutter.

Afkøles på en rist og spises eller opbevares i en lukket kagedåse.

Denne opskrift er blevet vist 4.687 gange