Kartoffelmos med Urter

Udskriv opskrift

Denne kartoffelmos kan serveres til alle kødretter, men den er også god til fisk og især til røgede retter. Man kan lave en almindelig kartoffelmos med samme fremgangsmåde, bare uden urterne.

Ingredienser:

3/4 kg melede kartofler
2 porrer
3 spsk smør
1-200 ml mælk (1- 2dl)
salt, peber
200 ml hakkede krydderurter (2dl)

Fremgangsmåde:

Skræl kartoflerne og skær dem i mindre stykker. Rens porrerne og skær dem i ringe. Vend kartofler og porrer i smør i en gryde i ca 5 minutter. Hæld vand ved og kog under låg, til kartoflerne er helt møre. Gem kogevandet, når du hælder det fra. Ryst gryden over varmen, så kartoflerne er helt tørre. Mos dem og pisk en blanding af kogevand og varm mælk i , til mosen har en passende konsistens.

Rør smør i og rør finthakket krydderurter i så som persille, kørvel, purløg osv. Man kan også tilsætte lidt spinat eller grønkål. Smag til med salt og peber.

Denne opskrift er blevet vist 17.100 gange