Valnøddeboller

Udskriv opskrift

Lækkert bagværk, som kan fryses. Tages op i god tid før brug og lunes i ovnen.

Ingredienser:

25 ml olivenolie (1/4dl)
250 ml mælk (2½dl)
25 g gær
½ tsk salt
250 g fuldkornsmel eller andet grovmel
200 g hvedemel
50 g grofthakkede valnøddekerner

Fremgangsmåde:

Lun mælken i en gryde til 37 grader, rør gæren ud heri og tilsæt salt, olie, fuldkornsmel og hakkede valnøddekerner. Ælt hvedemelet i lidt ad gangen, indtil dejen er blød, men med den rigtige konsistens. Lad den hæve i ½ time. Ælt dejen igennem igen og del den i 10 stykker. Lav boller og sæt dem til efterhævning i 15 minutter.

Pensl dem med vand, tilsat lidt olivenolie, og bag dem ved 225 grader (440F) i 10-15 minutter.

Denne opskrift er blevet vist 22.997 gange