Kold tomatsuppe

Udskriv opskrift

Denne suppe skal trække natten over, så er den bedst. Den serveres portionsvis med tilbehør af hakket løg, hakket grøn peberfrugt, hakket rå agurk og små ristede brødterninger i små skåle.

Ingredienser:

500 g hakkede tomater
1 spsk lille grøn eller rød peberfrugt
½ lille agurk
1 charlotteløg
2 fed hvidløg
3 spsk olivenolie
1 spsk rødvinseddike
3 skiver afskorpet, daggammelt brød
salt, peber

Fremgangsmåde:

Kom tomater og alle de andre grønsager, der er skåret i mindre stykker i blenderen og blend dem til en ensartet masse. Tilsæt olivenolie samt rødvinseddike og brødet, der er udblødt i ½ -3/4 l hønsebouillon. Blend igen et øjeblik, smag til med salt og peber og sæt suppen kold , gerne natten over. Suppen kan fortyndes med ekstra bouillon og smages til med ekstra krydderier

Denne opskrift er blevet vist 5.064 gange