Bøffer med Tomat og Oliven

Udskriv opskrift

Her er det saucen, der gør forskellen fra den almindelige hakkebøf. Det bliver en god kraftig sauce, som klæder bøffen godt.

Ingredienser:

500 g hakket oksekød
salt, peber
2 spsk olie
1 spsk smør

Sauce:
2 grofthakkede løg
2 knuste hvidløg
3 spsk olivenolie
1 ds hakkede tomater
1 tsk timian
1 tsk rosmarin
100 ml rødvin eller bouillon
salt, peber
2 spsk hakkede kapers
grønne og sorte oliven

Fremgangsmåde:

Lav bøffer og krydr dem og steg dem. Hold dem varme, mens du laver saucen. Lad løgene svitse i olie, til de er klare. Kom hvidløg i sammen med tomaterne. Krydr med salt, peber, timian og rosmarin. Hæld vinen ved og lad saucen snurre uden låg i 15 minutter. Rør kapers og oliven i.

Anret bøfferne på et fad og hæld den varme sauce over. Kom evnt. lidt hakket kapers over hver bøf. Server med ris eller pasta og find en god salat til.

Denne opskrift er blevet vist 4.614 gange