Grønærtesuppe

Udskriv opskrift

Suppen bliver bedst, hvis man bruger de grove , melede ærter. De vil jævne suppen bedst. Hvis man bruger fine ærter, kan man tilsætte en kartoffel i tern, der så vil jævne suppen.

Ingredienser:

2 chalotteløg
1 spsk smør
½ kg frosne, grove ærter
1½ l hønsekødsuppe
3 stilke persille
1 kvist timian
salt, peber
2 dl cremefraiche

Fremgangsmåde:

Hak løgene groft og damp dem i smørret, til de er bløde. Tilsæt de frosne ærter og rør jævnlig, til de er optøede. Tilsæt suppen og krydderurterne og bring gryden i kog. Kog ved svag varme i ca 20 minutter. Purer suppe og grønsager i blender, varm op og fortynd evt med mere suppe. Smag til med salt og peber og server suppen rygende varm med en skefuld cremefraiche i hver tallerken.

serveres med f.eks. brydebrød til.

Denne opskrift er blevet vist 7.977 gange