Krydrede Frikadeller

Udskriv opskrift

Man kan tilsætte forskellige smagsstoffer til frikadeller. Her er tilsat bacon og knuste enebær, som giver en lidt vildtagtig smag.

Ingredienser:

500 g hakket flæskesmåkød
8 spsk rasp
2 æg
50 ml dansk vand (½dl)
salt, peber
8 knuste enebær
4 skiver bacon i små tern

Fremgangsmåde:

Ælt kødet med rasp, æg og vand og tilsæt de knuste enebær og de små bacontern. Smag til med salt og peber. Pas på, baconet er salt. Stil det koldt i ca 1 time. Form nu farsen til frikadeller og steg dem gyldne på panden. Server frikadellerne med rugbrød, rødkål og asier eller bedre endnu: sæt dem på bordet til julefrokost.

Denne opskrift er blevet vist 4.437 gange