Sprængt Oksebryst

Udskriv opskrift

Lad slagteren sprænge kødet eller gør det selv. Her er det serveret kold med selleriremoulade, men det kan også serveres lunt med gammeldags hvidkål eller kogte marinerede grønsager. I stedet for selleriremoulade kan sprængt oksebryst også serveres med flødepeberrodsauce.

Ingredienser:

2 kg oksespidsbryst
10 hele peberkorn
2 gulerødder
100 g selleri
1 persillerod
1 porre

Selleriremoulade:
100 g mayonæse
50 g yoghurt
2 spsk vineddike
2 spsk sennep
1 lille groftrevet selleri

Fremgangsmåde:

Kom kødet I en gryde med vand, der dækker, og bring det langsomt I kog. Skum suppen og tilsæt peberkorn og suppeurterne. Og lad kødet koge mørt ved svag varme ca 2 timer. Lad kødet trækker i suppen 20-30 minutter.

Selleriremouladen: Rør mayonæsen sammen med yoghurt og smag til med eddike og sennep. Selleri rives groft og tilsættes, der skal være meget fyld. Salaten skal kun bindes sammen med dressingen.

Skær oksekødet i skiver og server selleriremouladen til og et groft stykke rugbrød til.

Denne opskrift er blevet vist 5.004 gange