Ølstegt Svineskank

Udskriv opskrift

Den øl der vælges kan enten være lys, så smager øllet ikke så meget igennem, eller mørk øl som f.eks. porter, der i så fald giver retten en dejlig krydret smag.

Man kan evt. tage fedtet fra, hvilket gør retten noget mindre fed.

Ingredienser:

2 svineskanke á ca. 1 kg
300 g pastinak
200 g persillerod
¼ knold selleri
3 gulerødder
2 store løg
4 kartofler
1 tsk salt
1 tsk timian
2 laurbærblade
10 peberkorn
33 ml øl (prøv evt. med en porter)

Fremgangsmåde:

Skær dybe ridser flere steder i sværen på skankene (kræver en skarp kniv). Stil dem i et stort ovnfast fad. Skræl og pil alle urterne og skær dem i ret store tern. Læg dem omkring kødet sammen med krydderierne. Hæld også pilsneren ved.

Sæt fadet på nederste ovnrille. Tænd ovnen på 180°C og lad retten stege i ca. 2 1/4 time. Øs lidt sky over kødet af og til. Kan skankene ikke stå op, vendes de efter den halve stegetid.

Skankene er færdige, når kødet næsten løsner sig fra benet. Servér dem hele ved bordet eller skær kødet fra benene. Servér urterne til.

Tilbehør: rugbrød eller landbrød, sennep og hakket persille. Overskydende kød er velegnet til en god biksemad.

Denne opskrift er blevet vist 17.273 gange