Vindruechutney

Udskriv opskrift

Billede af Vindruechutney fra Verdens Lækreste Opskrifter

Smør et stykke knækbrød med Philadelphia, eller læg et stykke brie eller en skive god dansk ost på et stykke lun toast. Derefter spredes en skefuld af denne lækre søde chutney ud over osten... Bare lækkert!

Ingredienser:

2 spsk. god olivenolie
2 finthakket skalotteløg
3 fed hvidløg (presset i hvidløgspresse)
1 tsk. spidskommenfrø (eller pulver)
150 g grønne druer (stenfrie)
150 g røde druer (stenfrie)
1 rød peber skåret i tern
50 g rosiner
50 ml æbleeddike
1 finthakket jalapeño (eller anden frisk chili)
1 spsk. revet ingefær
70 ml vindruejuice
2 spsk. brun farin
¼ tsk. salt

Fremgangsmåde:

Varm olien op ved middel varme i en sautérpande. Tilsæt hvidløg, skalotteløg og spidskommenfrø og lad dem sautere i et par minutter under omrøring så det ikke bruner. Tilsæt druer, rød peber, rosiner, eddike, jalapeño og ingefær. Skru lidt ned for varmen, læg låg over og lad chutneyen simre i et kvarters tid.

Tag låget af og rør druejuicen og den brune farin i. Lad chutneyen simre i yderligere et kvarter hvor der røres regelmæsigt så den ikke brænder på, indtil det meste af væden er fordampet. Tag chutneyen af varmen og smag den til med salt.

Hæld chutneyen på Atamonskyllede glas. Serveres sammen med ost og kiks, eller med krydrede kødretter.

Denne opskrift er blevet vist 11.144 gange