Kløbenboller

Udskriv opskrift

Disse boller spises især i julemåneden og stammer fra Sønderjylland. Bollen flækkes og spises med smør, andet behøves ikke, da den er fyldt både rosiner, sukat og pomerans.

Ingredienser:

30 g gær
2 spsk sukker
200 ml fløde (2dl)
2 æg
1 æggeblomme
50 g smør
½ tsk salt
40 g pomeransskal
50 g rosiner
40 g sukat
ca 550 g

Fremgangsmåde:

Gæren røres ud i den lunkne fløde. Smørret smeltes, afkøles og tilsættes sammen med de andre ingredienser. Hold lidt igen med melet, indtil du ser, hvad dejen kan tage. Dejen æltes grundigt igennem, til den er blank og smidig og slipper bordet og hænderne. Dejen hæver et lunt sted i 1 –1½ time. Nu formes dejen til ovale boller, der sættes på bagerpapir og efterhæver 20 minutter. Pensles med sammenpisket æg og bages ved 225 grader i ca 15 minutter.

Denne opskrift er blevet vist 7.331 gange