Kyllingefond

Udskriv opskrift

Billede af Kyllingefond fra Verdens Lækreste Opskrifter

Kyllingbouillon er helt klart den mest brugte fond, fordi den er aromatisk og behagelig, uden at dominere. Der er rigtigt mange utroligt dårlige færdiglavede produkter på markedet - fyldt med tilsætningstoffer af alle mulige slags, og et par gode produkter, men der er ikke noget der kan slå en god hjemmelavet bouillon. Da det kan være uoverskueligt at skulle ud og finde kyllingeben, bruger jeg her vinger og lår, men hvis du man har rester af rå eller kogt kyllingeben, så kan de fint bruges. En bouillon som denne kan nemt fryses og bruges senere, f.eks. i isterningform, så kan mængden nemt doseres.

Ingredienser:

1 kg blandede kyllingeoverlår eller andre kyllingestykker
½ kg vinger
1 stort grofthakket løg
2 grofthakkede gulerødder
5 stave grofthakkede bladselleri
½ bundt persille med stilke
8 stilke frisk timian
2 laurbærblade
1 spsk. hele peberkorn
ca. 2 l koldt vand

Fremgangsmåde:

Put vinger, lår, løg, bladselleri, persille, timian, laurbærblade og hele peberkorn i en 8 liters gryde. Tilsæt koldt vand så vandet dækker en 2-3 cm over ingredienserne. Varm bouillonen over middelvarme til den simre stille og roligt. Lad bouillonen simre i 5-6 timer, hvor der skummes fedt fra ca. hver 30-45 minutter i de første par timer. Tilsæt mere vand så ingredienserne hele tiden er dækket.

Si bouillonen og smid knogler og grønsager ud. køl af og skum fedtet fra. Opbevar i køleskabet til den skal bruges, eller frys ned, evnt. i isterningebakker.

Denne opskrift er blevet vist 39.907 gange