Jødekager

Udskriv opskrift

Dejen er ualmindelig nem at arbejde med, og kagerne bliver dejlig sprøde.

Ingredienser:

400 g smør
500 g mel
200 g flormelis
1 tsk hjortetaksalt
2 æg
thesukker og kanel til drys

Fremgangsmåde:

Smørret smuldres i melet. Flormelis blandes i sammen med hjortetaksalt, og dejen samles med æggene, der er pisket sammen forinden. Hold lidt af æggemassen tilbage og se, om dejen kan tage det hele. Rul dejen tyndt ud på bordet og stik kager ud med et glas, der ca er 6 cm i diameter. Pensl med lidt sammenpisket æg og drys med tesukker og kanel. Der kan også drysses lidt finthakkede mandler på.

Bag kagerne i ovnen i ca 6 minutter ved 200 grader. Afkøles, før de pakkes i en lufttæt dåse.

Denne opskrift er blevet vist 2.609 gange