Honningkage

Udskriv opskrift

Honningkage er nemt og lækkert. Den kan fryses, men kan også holde sig længe. Måske bedst med smørcreme eller smurt med smør, men her er den som sig selv.

Ingredienser:

100 g smør
150 g fast honning
50 ml sukker (½dl)
2 æg
125 g mel
50 ml mælk (½dl)
1 tsk bagepulver
½ tsk kanel
½ tsk ingefær
½ tsk kardemomme, stødt
50 ml abrikosmarmelade (½dl)

Fremgangsmåde:

Varm honning, sukker og smør, til det smelter. Lad det køle af. Tilsæt de piskede æg. Bland mel med bagepulver og krydderier undtagen marmelade, og vend det i dejen. Bland mælk og marmelade i. Hæld dejen i en smurt tærteform og bag kagen 35-45 minutter ved 170-175 grader. Dæk den med folie under bagningen, hvis den bliver mørk.

Denne opskrift er blevet vist 6.341 gange