Farsbrød og Agurkesalat

Udskriv opskrift

Denne ret er helt klart én af mine ynglingsretter. Fyldet kan varieres, hvorved man sætter sit eget personlige præg på denne lækre ret.

Ingredienser:

75 g ris
150 ml vand
½ tsk groft salt
250 g magert hakket flæskekød
250 g hakket oksekød (evt. lammekød)
1 æg
100 ml mælk
1 tsk groft salt
friskkværnet peber

Fyld:
2 spsk friskhakket persille
½ - 1 fed hvidløg
1 lille løg
100 g ost (evt. feta)
20 g smør

Agurksalat med youghurt:
400 ml yoghurt
½ - 1 fed hvidløg
½ - 1 tsk salt
friskkværnet peber
1 revet agurk

Fremgangsmåde:

Kom risene i kogende vand med salt. Rør rundt til vandet atter kommer i kog. Læg låg på og kog risene ved svag varme ca. 12 min. Tag gryden fra varmen og lad den stå endnu ca. 12 min.

Rør kød, æg, mælk og krydderier til en fars. Tilsæt de kogte, let afkølede ris. Bland persille, hvidløg og løg sammen, og smuldr osten heri. Smør et ovnfast fad, og læg heri fars og fyld lagvis, så det danner et lille brød. Begynd og slut med et lag fars. Fordel smørklatter over farsbrødet, og bag retten midt i ovnen ved 180°C i 50 minutter.

Agurkesalat med yoghurt:
Smag yoghurten til med hvidløg, salt og peber og vend agurketern heri. Stil salaten koldt indtil serveringen.

I stedet for lammekød kan anvendes oksekød. Ved frysning: Stil det frosne farsbrød i en kold ovn. Indstil på 200°C og bag ca. 1 time og 20 min.

Denne opskrift er blevet vist 4.850 gange