Faste Kringler

Udskriv opskrift

I stedet for små kringler kan man bage en eller to store kringler. Kommen kan udelades hvis det ønskes.

Ingredienser:

50 g gær
100 ml vand
100 g smør
200 ml ymer
2 æg
1 tsk salt
1 tsk sukker
3 tsk kommen
ca 500 g mel
æg til pensling

Fremgangsmåde:

Smelt fedtstoffet og hæld vandet ved. Lad det blive fingervarmt og rør så gæren ud deri. Tilsæt ymer. Pisk æggene sammen og kom dem i. Bland salt, sukker og kommen i melet og kom det i dejfadet. Ælt dejen sammen og lad den hæve , til den er dobbelt så stor. Ælt dejen igen og del den i 20 portioner. Rul hver ud til lange stænger, som snos til kringler. Efterhæver i 15 minutter. Pensl med sammenpisket æg og drys med kommen. Bag kringlerne ved 225 grader i 15 minutter.

Denne opskrift er blevet vist 4.550 gange