Pie Med Skaldyrsstuvning

Udskriv opskrift

En sprød pieskal, der fyldes med en god varm skaldyrsstuvning, er lige sagen til f.eks. påskefrokosten.

Ingredienser:

Pieskal
200 g mel
125 g smør
2 tsk salt
koldt vand

Fyld:
1 ds krabber
200 g pillede rejer
1 ds fiskeboller
1 ds aspargessnitter
3 spsk smør
5 spsk mel
væde fra fiskeboller/asparges og evt. hvidvin ca. ½ liter i alt
250 ml piskefløde
salt, peber
citronsaft
dild

Fremgangsmåde:

Findel fedtstoffet i melet og bland salt i. Tilsæt kold vand, til dejen kan æltes smidig. Stil den kølig i 1 time. Rul dejen ud til en stor rund plade og beklæd en smurt springform med den, den skal ikke gå helt op til den øverste kant. Læg en krave af alufolie rund på dejen, så dejen ikke glider ned under bagningen. Bag skallen ved 200 grader i 10 minutter. Lad skallen afkøle, inden den tages ud af formen

Smelt smørret til stuvningen og rør den sammen med melet. Tilsæt væden lidt ad gangen. Smag til med salt, peber og citronsaft. Kom krabbe, rejer, fiskeboller og asparges i stuvningen. Varm den igennem og smag til. Kom stuvningen i pieskallen lige før serveringen og pynt med dild

Denne opskrift er blevet vist 5.467 gange