Skinkemignon

Udskriv opskrift

Skinkemignon med grønne bønner og timiansauce. I en skinkemignon er der ikke mere kød end til 2 personer. Det er fint og magert kød, der er let at tilberede.

Ingredienser:

400 g skinkemignon
olie til stegning
salt og peber
300 g grønne bønner
½ bdt. friskhakket timian
100 ml piskefløde
100 ml væde fra stegen
Maizena
400 g kartofler

Fremgangsmåde:

Kartoflerne koges. Mignonen brunes på alle sider og krydres. Sættes i ovn og steger yderligere 25-30 ved 180°C sammen med 1-2 dl vand. Tages ud og trækker yderligere ca. 10 min. Bønnerne nippes (hvis friske) og koges i letsaltet vand ca. 3-4 min.

Væden sigtes fra stegen og koges op sammen med piskefløde og timian. Saucen koges igennem, jævnes og smages til.

Denne opskrift er blevet vist 11.352 gange