Udbenet Lammekølle

Udskriv opskrift

Her er opskriften på, hvordan du kan udbene og stege en lammekølle.

Ingredienser:

1 stk lammekølle
1 kg kartofler
½ kg gulerødder
1 spsk provence krydderi
1 spsk usødet dijonsennep
2 fed hakket hvidløg
salt, peber
50 ml olie

Fremgangsmåde:

Læg køllen med fedtlaget nedad og den flade side op. Der er 2 sener på langs lige under hinden. Stik kniven ind ved den anden sene, talt fra siden af køllen, tæt ved den kugleformede knogle. Skær med små snit så tæt på lårbenet som muligt og på begge sider af benet med en spids, skarp udbenerkniv. Skær helt ned til knæleddet og går ind under lårbenet, så det løsnes fra køllens tykke side. Løft knoglen op og skær den fri af knæskallen, en tyk bruskskive, der ikke behøver at fjernes. Skær den yderste tynde spids kød af og læg den ind i kødet, der foldes sammen og snøres. Du kan evt fylde kødet ved at drysse hakket hvidløg og peber, før du snører køllen. Først snøres på langs, derefter rundt om den fra den ene ende til den anden.

Smør lammekøllen med usødet dijonsennep og drys Provence krydderier og persille på. Køllen kan intervalsteges dvs. først steges køllen ved 35 minutter ved 220 grader, så hviler den tildækket under folie under et viskestykke i 1 time og steger så igen 35 minutter. Nu hviler køllen i ca 20 minutter, før skæres ud i skiver .

Server køllen med råstegte kartofler og kogte gulerodsstave og skyen fra stegningen.

Denne opskrift er blevet vist 10.460 gange