Grønsagsgratin

Udskriv opskrift

En grønsagsret, der altid vækker begejstring i min familie. Lav en dobbeltportion og steg resten i skiver på panden næste dag

Ingredienser:

1 blomkålshoved
1 spsk rasp
75 g mel
400 ml mælk (halvdelen evt. grønsagsvand)
75 g smør
4 æg
1 tsk salt
peber
50 g revet ost

Fremgangsmåde:

Tænd ovnen. Smør et gratinfad med smør og drys med rasp. Del det rensede blomkål i små buketter og læg dem i gratinfadet. Drys lidt salt over. Kom mel, mælk og smør i en tykbundet gryde og bring det i kog under piskning. Kog godt igennem. Tag gryden af varmen og afkøl dejen lidt. Rør æggeblommer i en af gangen, Rør kraftig mellem hver. Smag til med salt og peber.

Pisk hviderne meget stive og vend (evt. med en dejskraber) halvdelen af hviderne i dejen, Fold resten af hviderne forsigtigt i. Hæld dejen over blomkålen og drys med revet ost. Sæt fadet på ovnristen nederst i ovnen. Bagetid ca 60 min ved 180°C (ovndøren må ikke åbnes).

Serveres med koldt smør og en stor skål salat til

Denne opskrift er blevet vist 7.727 gange