Syltede Asier

Udskriv opskrift

Asier bruges i mange hjem som tilbehør til måltider med kød, men også ovenpå rugbrød med leverpostej smager de pragtfuldt. Her er opskriften på de lækreste asier vi kender til.

Ingredienser:

2½ kg asieagurker
2 l kogende vand
60 g salt (3%)

lage:
1 l eddike
ca 500 g sukker
250 g skalotteløg
1 spsk sorte sennepsfrø
1 spsk gule sennepsfrø
1 rød chili uden frø
2 dildskærme
1 tsk hel hvid peber
1 tsk hel sort peber
1 tsk atamon

Fremgangsmåde:

Skyl asierne, skræl dem, halver dem og befri dem for kernene. Læg dem i et fad eller en krukke og hæld kogende vand over dem og strø salt på. Læg noget tungt øverst, så asierne bliver under vandet. Lad dem stå i 6 -12 timer. Hæld nu vandet fra og tør asierne med et rent viskestykke. Læg dem i en krukke, der er skyllet godt med atamon. Kog eddike og sukker sammen. Skræl løgene og kog dem i eddikelagen i 3 minutter. Tilsæt krydderier og dildskærme og lad det hele få et opkog. Tag gryden fra varmen og rør atamon i.

Hæld den varme lage over asierne og luk tæt for dem, når de er HELT kølet af. Kan spise efter et par uger. Sørg altid for, at asierne er helt nede under lagen.

Denne opskrift er blevet vist 52.491 gange