Squashsuppe

Udskriv opskrift

I august/september er der mange squash i haverne, og de fleste har svært ved at bruge de mange squash. Her er en opskrift på en lækker suppe, som er noget for hele familien.

Ingredienser:

1 kg squash
2 spsk hakket løg
1 spsk smør
1 spsk olie
1 l hønsebouillon
salt, peber
1 tsk basilikum
2 æggeblommer (past)
100 ml reven parmesanost

Fremgangsmåde:

Squashen skrælles og skæres i mindre terninger. Svits squash og løg i en gryde i olie og smør, uden at det bruner. Tilsæt bouillon og krydderier og lad suppen simre i 10 minutter, eller til squashen er mør. Pisk æggeblommerne og parmasanosten sammen og hæld blandingen på suppen. Herefter må suppen ikke koge. Smag suppen til og server den med ristede franskbrødstern til.

Denne opskrift er blevet vist 7.089 gange