Krokaner

Udskriv opskrift

Disse kager kan gemmes i en kagedåse, indtil de skal bruges. Hvis du lægger flødeskum imellem i god tid, før de skal spises, kan du tilsætte flødeskummet 1 blad husblas pr. 1/4 l fløde i det piskede skum.

Ingredienser:

125 g havregryn
125 g mørk farin
125 g smør
3 spsk lys sirup
1/4 l piskefløde
1 tsk vaniljesukker

Fremgangsmåde:

Havregryn, farin, smør og sirup røres sammen, æltes og rulles ud i 2 stænger med en diameter på 3 cm. De pakkes i stanniol og lægges i køleskabet i mindst 1 time.

Med en skarp kniv skæres hver stang i 15 skiver, anbringes med god afstand på en bageplade med bagepapir. De vil løbe ud til ca. 8 cm i diameter. Stilles i ovnen ved 200 grader i ca. 8 minutter. De skal stå på pladen, til de er halvkolde, da de er meget sprøde og nemt knækker.

Ved serveringen lægges de sammen 2 og 2 med flødeskum tilsat vanille.

Denne opskrift er blevet vist 4.626 gange