Bills Müsli

Udskriv opskrift

Billede af Bills Müsli fra Verdens Lækreste Opskrifter

Her er en lækker og sund opskrift på den perfekte start på dagen. Opskriften er baseret på en opskrift der er udviklet af den australske kok, Bill Granger. Det er en varieret müsli der kun bruger lidt æblejuice til at søde med. Müslien er nem at lave og kan holde sig i omkring en måned hvis den bliver opbevaret i en lufttæt beholder.

Ingredienser:

300 g grovvalset havregryn
125 ml æblejuice
2 spsk. olie (ikke oliven)
80 g mandler
125 g solsikkekerner
40 g græskarkerner
40 g sesamfrø
30 g tørret kokosnød (eller til nød kokosmel)
125 g tørret frugt (blåbær, abrikos, æble o. lign.)

Fremgangsmåde:

Opvarm ovnen til 160°C. Hæld alle ingredienserne, undtaget den tørrede frugt, i en skål og bland grundigt. Fordel skålens indhold jævnt i en bradepande. Bag i ovnen i ca. 30 minutter, indtil let brunet og sprødt. Rør en gang imellem.

Tag müslien ud af ovenen og lad den køle af. Tilsæt den tørrede frugt skåret i passende stykker. Servér med mælk eller tyrkisk youghurt og årstidens friske frugt.

Denne opskrift er blevet vist 9.726 gange