Fedtebrød

Udskriv opskrift

Disse småkager er hurtige at lave og ser godt ud med glasur. Du kan blande lidt rom i glasuren.

Ingredienser:

250 g mel
½ tsk hjortetaksalt
250 g smør
150 g kokosmel
150 g sukker

glasur
225 g flormelis
vand
1 spsk rom (hvis ønsket)

Fremgangsmåde:

Smuldr smørret i melet, tilsæt hjortetaksalt. Tilsæt kokosmel og sukker og ælt dejen sammen. Rul dejen i lange stænger og tryk dem lidt flade. Læg dem på bagepapir på en bageplade. Bag stængerne i ovnen i 10-12 minutter ved 200 grader.

Rør glasur af flormelis, vand elleræggehvider til en passende konsistens. Glaser de færdige stænger, mens de stadig er varme. Skær stængerne i skrå snitter.

Denne opskrift er blevet vist 5.748 gange