Farseret Kalvebryst

Udskriv opskrift

Kalvekød er altid lækkert at byde gæster. Her en billigere del af kalven, farseret med hakket kalve - og svinekød.

Ingredienser:

1½ kg udbenet kalvebryst, 1 tsk peberblanding

Fars:
150 g hakket kalve- og flæskekød
100 ml persille
100 ml fløde
2 fed hvidløg
1 æg
25 g rasp
salt, peber
1 laurbærblad

Peberblanding:
50 g sort peber
50 g peber
25 g koriander
25 g allehånde
25 g sennep

Fremgangsmåde:

Ingredienserne til peberblandingen fyldes i en peberkværn. Puds kødet af og drys med 1 tsk af peberblandingen. Lad det trække, mens du rører farsen sammen. Rør alle ingredienser til farsen sammen, til farsen er lys og glat. Smør farsen jævnt ud over kødet og rul det forsigtigt sammen, så farsen bliver indeni. Sy for enderne og siden eller stik kødnåle i. Læg stegen i bradepanden, sæt stegen i ovnen ved 250 grader i ca. 30 minutter. Vend stegen af og til, så den bliver brun over det hele.

Dæmp varmen til 190 grader og tilsæt 1 l kogende vand og et laurbærblad. Stegen skal stege i ca. 2 timer, dryp den ofte. Derefter tages stegen ud og skyen sies og koges ind. Lav en god brun sauce af skyen og server kartoffelmos til

Denne opskrift er blevet vist 3.044 gange