Lammegryde

Udskriv opskrift

Her er risen kogt med i gryderetten, men den kan også serveres som tilbehør i stedet for. Så skal der mindre væske ved. Der kan bruges kalvekød i stedet for lam.

Ingredienser:

2 store løg
2 spsk smør
400 g lammekød
salt, peber, paprika
200 ml løse ris
½ l bouillon
2 gulerødder
1 ps frosne ærter
200 g bønnespirer

Fremgangsmåde:

Hak pillede løg groft og skær lammekødet i tern. Svits begge dele i smør , evt af flere gange. Drys krydderier på og rør risen i gryden. Tilsæt varm bouillon og kvarte, skrællede gulerødder. Læg låg på gryden og lad den simre i ca. 30 minutter, eller til kødet er mørt. Hæld frosne ærter i og kog et par minutter. Vend bønnespirer i gryden, og varm kort igennem, så spirerne stadig er sprøde og smag til med krydderier.

Pynt gryderetten med tomatsnitter og groft klippet brøndkarse og server med groft brød til.

Denne opskrift er blevet vist 3.390 gange