Hvedeknopper

Udskriv opskrift

Hvedeknopperne bages i forvejen og skæres igennem og ristes lige før servering. De serveres lune med smør og marmelade.

Ingredienser:

100 g gær
100 ml vand
75 g smør
2 tsk salt
2 tsk sukker
½ tsk stødt kardemomme
2 æg
1 kg hvedemel
100 ml mælk

Fremgangsmåde:

Opløs gærret i lunkent vand . Smelt smørret. Hæld kold mælk over og rør blandingen i den smeltede gær sammen med salt, sukker ,kardemomme og let sammenpiskede æg. Tilsæt melet lidt af gangen og rør dejen kraftigt med en træske eller røremaskine.

Ælt mere mel i med hænderne til dejen er blød og smidig . Sæt den til hævning tildækket 30-40 min. Slå den hævede dej ned og form den til store boller, der sættes ret tæt sammen i en bradepande med bagepapir .Dæk med et viskestykke og sæt bollerne til efterhævning 20 min over en gryde vand.

Pensl de hævede boller med mælk og bag dem ca 20 min ved 200°C på ovnens næstnederste ribbe. Læg bollerne på bageristen til afkøling, flæk dem og læg dem med snitfladen opad på bagepladen. Varm ovnen op til 250°C og sæt pladen ind, til hvederne er lysebrune. Server dem lune med smør og marmelade.

Denne opskrift er blevet vist 3.928 gange