Krydrede Ribben

Udskriv opskrift

Denne ret med mange grønsager passer godt til anbefalingen: 6 grønsager om dagen. Ribbenene er lagt i en lækker marinade i ca. 5 timer.

Ingredienser:

1 kg ribben

Marinade:
50 ml soya
50 ml vindruekerneolie
1 tsk salt
peber
½ tsk paprika
1 knsp ingefær, knust
2 fed hvidløg, knust

Fremgangsmåde:

Skær ribbenene ud i portionsstykker og læg dem i et dybt fad. Bland mariaden og hæld den over benene. Vend dem nu og da. Lad dem ligge køligt i ca. 5 timer. Grill benene, til kødet er så mørt, at det næsten falder fra benene. Du kan også lægge dem ved siden af hinanden i en bradepande og stege dem ved 250 grader.

Server forskellige grønsager til f.eks. blomkål, bønner, porrer, asparges og gulerødder. Giv smeltet smør til. Bagte kartofler passer fint til.

Denne opskrift er blevet vist 3.649 gange