Jordbærkage

Udskriv opskrift

Perioden med jordbær er ikke ret lang, og selv om man kan få frosne jordbær hele året, smager de ikke som de friskplukkede.

Ingredienser:

Dej:
125 g smør
125 g sukker
2 æg
125 g mel
60 g kartoffelmel
1 tsk bagepulver

Fyld og pynt:
250 g jordbær
1 ds ferskner
250 ml piskefløde

Fremgangsmåde:

Rør smør og sukker skummende. Rør æggene i et ad gangen. Sigt mel, kartoffelmel og bagepulver sammen og vend dem i med en dejskraber uden at røre for meget. Fyld dejen i en velsmurt springform og bag den i ca. 40 minutter ved 180 grader. Afkøl kagen og flæk den i to lag.

Skyl og pil jordbærrene og skær fersknerne i snitter. Pisk fløden stiv og smag til med lidt flormelis og vanillesukker. Læg kagen sammen med de fleste af bærrene, fersknerne og halvdelen af fløden. Pynt med resten af fløden og fine jordbær. Du kan bruge andre bær som hindbær, brombær, solbær eller ribs.

Denne opskrift er blevet vist 4.392 gange