Kiksekage Uden Æg

Udskriv opskrift

Min barndoms kiksekage var lavet med palmin og rå æg. Det bruges ikke i dag, og derfor har jeg fundet en kiksekage uden æg.

Ingredienser:

225 g firkantede vanillekiks
300 g mørk chokolade
350 ml piskefløde
100 g flormelis
50 g usaltet smør

Fremgangsmåde:

Hak chokoladen meget fint og put den i en skål. Kog piskefløde og flormelis under omrøring. Hæld den den varme flødeblanding langsomt over chokoladen. Rør i skålen fra midten og udefter, til chokoladen er smeltet. Del smørret i små stykker og rør dem i chokoladeblandingen. Sæt skålen i køleskabet i 15 minutter.

Beklæd en sandkageform med tilklippet bagepapir. Læg et lag chokoladecreme i bunden i formen. Dæk chokoladen med et lag vanillekiks. Dernæst et lag chokolade, kiks osv. Slut med chokoladecreme.

Dæk formen med film og sæt den i køleskabet til næste dag. Skær forsigtigt kagen i skiver med en skarp, varm kniv.

Denne opskrift er blevet vist 12.108 gange