Hasselnødchokoladekage

Udskriv opskrift

Billede af Hasselnødchokoladekage fra Verdens Lækreste Opskrifter

Denne kage er ufattelig syndig og lækker. Den må være centeret i chokoladeelskerens univers, og er velegnet som dessert efter et solidt vintermåltid. Den korte version af opskriften ville være noget i retning af: "man tager et halvt kilo chokolade, en pakke smør, seks æg og en masse sukker..."

Ingredienser:

225 g mørk chokolade
225 g smør ved stuetemperatur
225 g brun farin
1 tsk. vanille essens
6 store æg
225 g hakkede ristede hasselnødder

Til chokoladecremen:
225 g mørk chokolade
125 ml piskefløde

Fremgangsmåde:

Tænd ovnen på 180 grader. Sæt den ene halvdel af chokoladen til at smelte i et vandbad. Fór en springform med bagepapir i bunden og lidt fedtstof rundt i kanten. Pisk smørret og sukkeret sammen i en skål med en el-pisker så det bliver let og sukkeret er opløst. Pisk chokolade og vanillieessens i. Pisk æggene i, et af gangen, så hvert æg er arbejdet ind i dejen inden det næste tilsættes. Fold de hakkede hasselnødder i massen. Hæld dejen i springformen og bag ved 180 grader i 35-40 minutter, indtil den er svampet og lækker. Tag kagen ud af formen og køl helt ned.

Put resten af chokoladen og fløden i en kasserolle og varm op over lav varme, indtil chokoladen er smeltet. Spred chokolademassen ud over kagens top og sider. Pynt evnt. med hele ristede hasselnøddekerner.

Servér i skiver med flødeskum og revet chokolade, eller med vanilieis.

Denne opskrift er blevet vist 16.584 gange