Grønsagsfond

Udskriv opskrift

Billede af Grønsagsfond fra Verdens Lækreste Opskrifter

Denne lækre grønsagsboullion kan fuldt ud erstatte kyllingebouillon i alle retter, og den vil garanteret få et smil frem på enhver vegetars ansigt.

Ingredienser:

350 g hakket løg
200 g hakkede gulerødder
200 g hakkede bladselleri
½ bundt hakket persille, med stilke
8 kviste frisk timian
2 laurbærblade
1 spsk. hele sorte peberkorn
1½ l koldt vand

Fremgangsmåde:

Put løg, gulerødder, bladselleri, persille, timian, laurbærblade og peberkorn i en 6 liters gryde. Tilsæt koldt vand så det dækker grønsagerne med en 2-3 cm. Varm fonden op til den simre, og lad den stå i 45 muntter til en time. Skum for urenheder.

Si fonden i en stor skål og lad den afkøle. Dæk den til og lad den stå i køleskabet indtil den skal bruges. Den kan fryses, evnt. i isterningebakker, så fonden er nem at dosere direkte fra fryseren.

Denne opskrift er blevet vist 10.597 gange