Fløde/ostekartofler

Udskriv opskrift

Disse kartofler kan laves dagen i forvejen, smager især godt til kogt skinke, roastbeef, oksesteg osv.

Ingredienser:

1 kg skrællede kartofler i tynde skiver
250 g revet emmertaler eller anden ost
½ l piskefløde eller en blanding af mælk og piskefløde
50 g smør
salt
peber

Fremgangsmåde:

Læg et lag kartofler i et smurt, ildfast fad og drys salt og peber på. Drys et tyndt lag ost på. Læg atter et lag kartofler, salt og peber og ost og læg lag på lag, så længe kartofler og ost rækker, men slut med kartofler og stil det sidste lag ost til side. Hæld 4 dl fløde ved, dæk med bagepapir og stil fadet i ovnen ved 200°C i 1 time.

Fjern papiret, hæld resten af fløden ved og drys det sidste ost på. Stil fadet tilbage i ovnen og lad det gratinere til osten er gylden, ca 20 min.

Denne opskrift er blevet vist 8.167 gange