Megadarra

Udskriv opskrift

Billede af Megadarra fra Verdens Lækreste Opskrifter

Dette er en lækker libanesisk opskrift på en ret der er populær i hele mellemøsten og det nordlige afrika (udtales mu-jah-DRA). Den kan serveres varm som den er, men bliver ofte serveret kold som forret med en skål tyrkisk youghurt til. Smagen fra de krydrede linser og ris er overraskende lækker og kompleks, mens smagen fra de store mængder karameliserede løg gør retten perfekt.

Ingredienser:

200 g brune linser
6¼ dl vand
100 g ris
7½ dl ekstra vand
1 tsk. stødt allehånde
1 tsk. stødt koriander
1 tsk. salt
1 tsk. groftkværnet peber

karameliserede løg:
½ dl olivenolie
3 store løg, halveret og skåret i skiver
3 spsk. sukker
1 spsk. balsamisk eddike
1¼ dl vand

Fremgangsmåde:

Karameliserede løg: opvarm olien i en stor pande. Sautér løg og sukker under omrøring i ca. 5 minutter. Tilsæt eddike og halvdelen af vandet. Lad det simre i ca. 10 miutter mens der røres en gang i mellem. Tilsæt resten af vandet og lad simre under omrøring i ca. 5 minutter yderligere, indtil løgene er karamelliserede.

Bring vand og linser i kog i en gryde og lad det simre uden låg i ca. 25 minuter, indtil linserne lige er møre. tilsæt ris og det ekstra vand, krydderier, salt, peber og halvdelen af de karameliserede løg. Lad blanding simre helt stille under låg mens der røes en gang i mellem i omkring 15 minutter, indtil risen er mør.

Servér varmt eller koldt med resten af de karamelliserede løg arrangeret over.

Denne opskrift er blevet vist 5.668 gange