Kylling Stroganoff

Udskriv opskrift

Billede af Kylling Stroganoff fra Verdens Lækreste Opskrifter

Denne ret med en utrolig lækker smag, kan laves helt færdig på kun 30 minutter. Kyllingestykkerne absorbere smagen fra krydderierne, sherryen og den røgede pølse, og med creme fraisen opnås en krydret, silkeblød og cremet sauce der er ganske tæt på den populære stroganoffsmag.

Ingredienser:

3 gode frankfurtere
250 g champignong
750 g kyllingebryst uden skind
½ tsk. cayenne peber
½ tsk. paprika
½ tsk. friskkværnet sort peber
½ tsk. salt
½ tsk. tørret basilikum
½ tsk. tørret timian
½ tsk. tørret oregano
2 spsk. mel
1 spsk. koncentreret tomatpuré
2-3 fed presset hvidløg
1 dl tør sherry
2 dl Kyllingbouillon
1 spsk. Worchestershiresauce
1½ dl creme fraise
evnt. lidt persille eller snittede forårsløg

Fremgangsmåde:

Skær frankfurterne i skiver på 4-5 mm. Skær de rensede champignon i kvarte. Sautér pølse og champignon i 2 spsk. olie over mellemvarme i ca. 5 minutter, indtil de er let brunede. Hæld champignon og pølse over i en skål. Skær kyllingebrystet i 1 cm tykke skiver, og derefter skær skiverne i 1 cm lange fingre. Bland krydderier, salt, peber, mel og krydderurter i en plastpose. Hæld kyllingen ned i krydderiblandingen og ryst det godt igennem så kyllingestykkerne er godt dækket. Sautér kyllingestykkerne over mellemvarme i den samme pande i yderligere 2 spsk. olie indtil de er næsten gennemstegt, ca. 5 minutter. Skub kyllingestykkerne til side, tilsæt tomatpuré og hvidløg og sautér i yderligere et minut.

Tilsæt sherryen og sautér stille og roligt indtil væden er næsten fordampet. Derefter tilsættes bouillon, Worchestershiresauce og de sauterede pølser og champignon. Bring til en stille simren, og reducér til det halve, ca. 5 minutter.

Tag panden af ilden og rør den cremet og blank med creme fraise. Drys med lidt persille, eller en smule fintsnittede forårsløg. Servér med f.eks. båndspagetti eller en lækker pastaskrue af en eller anden art.

Denne opskrift er blevet vist 13.551 gange