Swahilikylling

Udskriv opskrift

Billede af Swahilikylling fra Verdens Lækreste Opskrifter

Her er en lækker opskrift på en afrikansk inspireret kyllingeret. Retten serveres rygende varm med en skål fintskåret chillier til, så man kan skrue op for styrken som man selv vil.

Ingredienser:

2 spsk. olie (jordnøddeolie er bedst)
1300 g kyllingoverlår
40 g smør
4 grofthakkede store løg
2 spsk. vand
1 spsk. spidskommenfrø
1 spsk. korianderfrø
6 kardemommekapsler
3 kanelstænger
4 knuste fed hvidløg
400 g basmatiske ris
5 dl vand
5 dl kyllingebouillon
2 hakkede røde chili

Fremgangsmåde:

Hæld olien på en varm sautéringspande og brun kyllinge stykkerne på alle sider af flere omgange. Smelt smørret i den samme pande og sautér løgene under omrøring indtil de er gennesigtige. tag halvdelen af løgene fra og tilsæt de to spsk. vand og sautér under omrøring indtil løgene er karamelliserede.

Stød spidskommen og korianderfrøene og drys på panden sammen med den første omgang løg. Tilsæt de knækkede kardemommekapsler og de knækkede kanelstænger og lad det simre indtil de har en aromatisk duft. Tilsæt hvidløg og ris under omrøring så de dækkes af fedtstoffet. Læg kyllingen tilbage i panden og tilsæt vand og bouillon, og bring til kogepunktet. Lad det simre under låg i ca. 30 minutter, indtil risen er mør. Tilsæt det karameliserede løg, men gem en spsk. til pynt. Bland godt og servér drysset med karameliseret løg og frisk hakket chilli.

Denne opskrift er blevet vist 3.404 gange