Tomatsauce

Udskriv opskrift

Billede af Tomatsauce fra Verdens Lækreste Opskrifter

Her er en opskrift på en klassisk, lækker, aromatisk og nem tomatsauce. Den er lækker at hælde over en gang dampende varm pasta, eventuelt med lidt kødboller i, eller til at smøre i et tykt lag over en hjemmelavet pizzabund.

Ingredienser:

½ dl olivenolie
1 hakket løg
4 fed hvidløg, skåret i tynde skiver
1 spsk. tørret timian (eller 3 spsk. frisk)
½ fintrevet gulerod
2 dåser hakkede flåede tomater
salt og peber

Fremgangsmåde:

Varm olivenolien op i en lille kasserolle med middeltemperatur. Tilsæt løg og hvidløg og lad simre indtil bliver blød og lige tager lidt farve, ca. 8-10 minutter. Tilsæt timian og revet gulerod og lad det simre med i ca. 5 minutter så guleroden bliver blød. Tilsæt tomat og bring saucen i kog. Skru ned for varmen og lad den simre i ca. 30 minutter indtil den har konsistens som havregrød. Smag til med salt og peber og server med din ynglingspasta eller brug den til at lave din egen pizza.

Denne sauce kan holde sig i op til en uge i køleskabet, eller op til 6 måneder i fryseren.

Denne opskrift er blevet vist 3.977 gange