Butterscotch Sauce

Udskriv opskrift

Billede af Butterscotch Sauce fra Verdens Lækreste Opskrifter

Butterscotch er en meget populær smag i USA, men som vi af en eller anden grund aldrig har taget til os her i Danmark. Oprindeligt var det et bolche lavet af rå sukker. Man skar de store stykker med meget varme knive, og den varmepåvirkning viste sig at frembringe en pragtfuld karameliseret smag. Her er en traditionel butterscotch sauce der er meget lækker hældt over is i alle afskygninger.

Ingredienser:

60 g smør
220 g brun farin
2 dl piskefløde
1 tsk. vanilleekstrakt
1 tsk. salt

Fremgangsmåde:

Når saucen er varm, skal det gå hurtigt, så sørg for at have alle ingredienserne vejet af og klar før du starter.

Smelt smørret over mellemvarme i en tykbundet stålkasserolle. Lige når smørret er smeltet hældes den brune farin i og røres så den er helt våd af smørret. opvarm mens der røres en gang i mellem indtil sukkeret er smeltet og ligner smeltet lava, ca. 3-5 minutter. Når sukkeret er flydende og begynder at blive gennemsigtigt, sænkes varmen, og fløden piskes i. Når saucen er jævn, skrues igen op til middelvarme, og saucen simre i ca. 10 minutter, mens der røres grundigt ca. hver anden minut.

Tag gryden af komfuret og lad saucen hvile i et par minutter. Hæld den så over i en ildfast skål. Smag til med vanilleekstrakt og salt. Vær forsigtig og prøv dig frem med lidt af gangen. Sæt saucen i køleskabet, den serveres kold. Saucen han holde sig i køleskabet i en månedstid.

Denne opskrift er blevet vist 15.746 gange